Pårørende

Hjælp til pårørende til en misbruger/afhængig

Misbrugerens afhængighed udvikler sig over tid og som pårørende vil du ofte opleve, at misbrugeren glider længere og længere væk i familiemæssige sammenhænge og deltager mindre og mindre i familiens liv, de huslige opgaver, børneopdragelsen og i sociale sammenhænge. Du får måske en fornemmelse af, at alting i familien falder fra hinanden og alt kommer til at dreje sig om misbrugeren.

Det kan følelsesmæssigt være smertefuldt at være pårørende til et menneske, der er afhængig af alkohol, stoffer, medicin eller andet og mange pårørende prøver ubevidst at skjule hvor slemt det står til. Som pårørende kan det også være svært at vurdere, om der nu er tale om et reelt misbrug. Når misbrugeren selv konsekvent afviser at have et problem, kan man som pårørende komme i tvivl om, om man nu også er rimelig og har ret.

Men på et tidspunkt kan forholdene blive så grelle, at den pårørende erkender, at misbrugeren skal have hjælp og i den forbindelse går det måske også op for den pårørende, at denne også har brug for hjælp til at forstå hvad der er sket i familien.

Jens Worm Petersen

Vær en del af løsningen
– ikke problemet

Et misbrug påvirker hele familien, både voksne og børn, og hvis du er pårørende til en afhængig, behøver du med stor sandsynlighed også hjælp og støtte.

At være tæt på et menneske, der lider af afhængighed, kan medføre mange usunde adfærdsmønstre, som man samlet har valgt at kalde medafhængighed. Det betyder ikke, at den medafhængige også er afhængig af alkohol eller stoffer m.v. men, at du som pårørende til en misbruger bliver fanget i mønstre og reaktioner, som hverken gavner misbrugeren eller dig selv.

Det er naturligt og rigtigt at ville hjælpe et menneske, som du holder af, men det kan vise sig at være umuligt. Som medafhængig kan det have store konsekvenser for dig at være så optaget af misbrugerens problemer, at du glemmer eller skubber dine egne problemer til side og ender med;

  • En manglende evne til at tage vare på dig selv
  • En lyst til at kontrollere alt og alle omkring dig
  • En tilbøjelighed til at give dig selv skylden for alt, hvad der går galt
  • En angst for at begå fejl – selv små fejl
  • En følelse af utilstrækkelighed, angst og vrede
  • En følelse af, at du ikke kan stole på dig selv og på dine egne følelser
  • En stor følelse af skam

Et mønster af medafhængighed kan være svært at bryde ud af uden hjælp. Jo længere tid din pårørende har været misbruger, jo værre har du det sikkert, og jo mere er du måske også fanget i din medafhængighed.
Den hjælp du, som pårørende, ønsker at give misbrugeren ender i kontrol, vrede og skuffede følelser og en lidelse, som du skal have hjælp til at lære at tackle. Som pårørende skal du lære at forholde dig til din egen rolle i det syge mønster, og have redskaber, som kan hjælpe dig til at bryde dit mønster.

Her kan jeg rådgive dig, dels så du bliver godt rustet til at tage den svære konfrontation og hjælpe misbrugeren i behandling og dels til, at du ikke derefter selv står magtesløse tilbage. Din aktive deltagelse har nemlig en positiv effekt på det samlede behandlingsresultat.

Hjælp til at få misbrugeren i behandling

Er du i tvivl om der er et misbrugsproblem?
Du kan som pårørende ofte komme i tvivl om din opfattelse og spørge dig selv, om du overdriver og er urimelig. For misbrugeren opleves det ofte ikke som et stort problem og ofte oplever misbrugeren heller ikke at han eller hun har behov for hjælp i form af behandling.
Når du, som pårørende, læser dette, kunne det tyde på at du i hvert fald oplever et problem.
Følg din egen indskydelse og pas på at du ikke at bliver manipuleret.
Vær opmærksom på følgende symptomer:

  • Alkoholikeren skjuler sit misbrug, drikker ofte alene også i hverdagene, virker beruset på upassende tidspunkter, har faste drikkerutiner
  • Hashmisbrugeren udviser manglende initiativ, livsmod, engagement og fralægger sig ansvar

og for begges vedkommende går personen med det samme i forsvar, når der tales om vedkommendes misbrug.

Afhængighed af alkohol, hash og medicin m.v. fører ofte til uansvarlighed, manglende omsorg og forståelse. Ofte vil de pårørende stå tilbage med en frustration over hvordan de skal konfrontere den afhængige, til at indse alvoren i misbruget.

På grund af sygdommen er misbrugeren ikke i stand til selv at træffe beslutning om at gå i behandling og det er derfor kun sjældent misbrugeren selv, der tager initiativ til behandling. Derfor er det helt legitimt og ofte nødvendigt, at familie eller arbejdsplads forsøger at motivere misbrugeren til at søge hjælp og gå i behandling.

Den nødvendige konfrontation er noget, som mange pårørende bliver ved med at udsætte. Måske på grund af usikkerhed “er det nu så slemt?”, af frygt for skænderier og det, der er værre, eller fordi det kan være svært at overskue konsekvenserne. Den måske allervigtigste beslutning at træffe, før du konfronterer misbrugeren, er ikke at være bange. Du skal turde stole på din intuition om problemets omfang, og du skal turde stå fast på de betingelser, du stiller op for misbrugeren.

Du har sikkert mange gange prøvet at tale til misbrugerens bedre jeg eller sunde fornuft, og det har ikke hjulpet. Du har måske også prøvet med trusler, som du så alligevel ikke har gennemført. Selvom det kan lyde voldsomt, er et ultimatum ofte den bedste hjælp til misbrugeren.
Stillet over for valget mellem at gå i behandling eller skilsmisse, ikke at se sine børnebørn, fyring eller andet, får mange misbrugere til at vælge behandling. Men DU skal stå fast på dit ultimatum og du skal derfor inden konfrontationen være helt klar på, hvilke konsekvenser, det skal have, hvis misbrugeren siger nej til behandling.

Det er godt at være flere om en konfrontation – intervention. Jo flere, der bidrager med eksempler, jo større chancer for at trænge igennem hos misbrugeren, men I skal være enige om målet – ellers bliver I spillet ud mod hinanden. Her kan jeg kan hjælpe med professionel rådgivning og vejledning og evt. bidrage ved selve konfrontationen, så kontakt mig for en uforpligtende samtale.

Husk det eneste, du ikke må gøre, er ikke at gøre noget

Hjælp til børn og voksne børn af misbrugere

Undersøgelser viser, at mange børn (helt ned til 3-4 år), der lever i en familie hvor der er alkohol eller andre afhængighedsproblemer påvirkes og kan mærke, at der er noget galt – også selvom man som forældre ikke tror at de lægger mærke til det.

Børn fra hjem med misbrugsproblemer kan have svært ved at koncentrere sig og reagerer med uro, eller bliver ”usynlige”. De kan de have svært ved at knytte bånd til jævnaldrende og andre og nogle har også problemer med lavt selvværd. Selvom børnene ikke tydeligt viser, at de har problemer, kan de også have brug for hjælp.

De negative konsekvenser det kan have for et barn, at vokse op i et hjem med en mor eller en far med et misbrug, kan følge barnet langt op i voksenlivet. Derfor kan voksne børn af misbrugere have svært ved at finde ud af livet. Som barn har du måske ubevidst tillagt dig en adfærd og nogle forsvarsmekanismer for at overleve, og måske kan du, som det voksne barn have svært ved at se, hvordan der er en sammenhæng mellem din forælders afhængighed og dine personlige vanskeligheder senere i livet.

Det kaldes ofte voksen-barn problematikken hvor mange voksne børn af misbrugere;

  • tit gætter sig til, hvad der er normal adfærd
  • måske har svært ved at gennemføre projekter
  • kan have problemer med forhold og tætte relationer
  • er meget selvkritiske
  • overreagerer på forandringer, de ikke har kontrol over
  • næsten konstant søger billigelse og bekræftelse

Er du voksen-barn af en misbruger, kan det hjælpe dig, at du lærer dine følelser at kende, får sat ord på dem og tager ansvar for dine egne beslutninger og valg gennem samtaler og terapi. Gør noget godt for dig selv og dit videre liv og kontakt mig for en uforpligtende samtale.

RING OG FÅ EN SNAK