Hashafhængighed

Mange både unge og voksne har svært ved at forholde sig kritisk til, at hash rent faktisk er farligt og at brug af hash ofte ender i et reelt hashmisbrug – ”Det er vel ikke værre end at drikke en øl?”.

Men hash er ikke ufarlig. Hash er vanedannende og selv efter kort tids hashrygning oplever mange, at der skal mere og mere til for at opnå den virkning de ønsker, fordi kroppen udvikler tolerance overfor hash.

Det er svært at påvise store og umiddelbare skadelige effekter ved brug af hash i små doser. Men der er god dokumentation for, at længere tids forbrug af hash har en lang række både fysiske og psykiske konsekvenser. WHO’s ICD10 har også afhængighed af hash med på listen over afhængighedssygdomme.

Hash menes at indeholde ca. 420 kemiske stoffer, hvoraf op mod 80 påvirker hjernen. Af alle disse stoffer er det vigtigste tetrahydrocannabiol (THC). Modsat alkohol, der er forbrændes og relativt hurtigt bliver udskilt af kroppen, lagres THC i hjernens og kroppens fedtvæv. Det vil sige at det tager op til 6-10 uger efter rygning af hash, før hashen ikke længere kan spores i kroppen. Konsekvenser ved et hashmisbrug:

• Fysiske konsekvenser i form af lavt immunforsvar, skade på lungerne, vækstforstyrrelser, øget risiko for hjerteanfald, øget risiko for sterilitet og for piger påvirkning af menstruationscyklus.
• Psykiske konsekvenser i form af her og nu-bivirkninger som angst og panik, forvrængede sanser, nedsat reaktionsevne, søvnighed, tristhed og depression
• Psykiske konsekvenser på lang sigt i form af permanente skader på hjernen, indlæringsproblemer, hukommelsesproblemer, koncentrationsmangel og personlighedsændringer.

Så hvis du tror, hash ikke er farligt, tager du fejl. Skadevirkningerne, især på lidt længere sigt, er store.

Herudover er der en øget risiko for at udvikle en hashpsykose, mest for de mennesker, der måske i forvejen er psykisk skrøbelige. Men også andre løber risikoen og man ved ikke på forhånd, hvem der udvikler en hashpsykose. Et hashmisbrug skal tages alvorligt, ligesom alkoholmisbrug eller ethvert andet misbrug af skadelige stoffer. Det kan ramme alle, og vil kræve behandling hvis man skal leve godt liv.

Oplever du, at du er begyndt at ryge for meget hash, eller har du allerede røget det en del gange? Har du følelsen af, at du taber kontrollen mere og mere for hver gang, du ryger hash? Så kan du have udviklet et hashmisbrug, og bør søge hjælp. Uanset om du kun har en fornemmelse af, at du har et overforbrug eller allerede ved, at den er gal, så er det aldrig for sent at søge hjælp.

Diagnose for afhængighed af hash, medicin og andre euforiserende stoffer stilles alle, som ved alkoholafhængighed, på baggrund af WHO ICD10 (international klassifikation af sygdomme)

• Trang (craving).
• Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen.
• Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse.
• Toleranceudvikling.
• Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug.
• Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning.

Hvis tre eller flere af ovennævnte symptomer har været til stede inden for en måned eller flere gange i løbet af et år, stilles diagnosen afhængighedssyndrom.

Ryger du gerne hash for at “opkvikke” dig selv eller bare for at kunne overskue dagen, så har du formentlig udviklet en afhængighed af hash og du kan have behov for at søge behandling.

Du kan spørge dig selv om du nogensinde har;

• Set frem til fyraften eller weekend, fordi du så kunne ryge hash?
• Oplevet at tankerne har kredset om at ryge hash, når du burde tænke på noget andet?
• Planlagt at ryge hash og så have røget mere om først planlagt?
• Oplevet at dit forbrug af hash har været anderledes, end du gerne ville have det?
• Forsøgt at nedsætte dit forbrug eller stoppe helt uden held
• Oplevet problemer med at koncentrere dig, problemer med korttidshukommelsen, sløvhed, nedtrykthed eller manglende initiativ efter perioder, hvor du har røget meget?
• Haft behov for at dæmpe ovenstående symptomer ved at ryge mere?
• Oplevet, at du med tiden skal ryge mere ad gangen eller oftere for at få den virkning, du ønsker dig og så alligevel ikke opnår den?
• Oplevet, at du isolerer dig eller prioriterer tid til at ryge frem for tid med kæreste, familie, venner, arbejde, fritidsaktiviteter?
• Oplevet, at nære relationer: ægtefælle/kæreste, børn, anden familie, venner, kollegaer eller arbejdsgivere har reageret med vrede, eller vist at de var kede af dit indtag af hash?
• Fortsat med at ryge hash trods psykiske symptomer så som paranoide episoder eller depressioner?
• Har du eller andre nogensinde overvejet eller kommenteret på, at du tilsyneladende kan ryge mere hash end andre, og at det hos dig ikke mærkes ret meget?

Kan du svare JA til flere af spørgsmålene herover, så kontakt mig for en uforpligtende og fortrolig samtale, hvor vi sammen afklarer omfanget af din eventuelle afhængighed.

Behandling af hashmisbrug

Ligesom ved alkoholisme er en hashafhængighed en kronisk tilstand, som du ikke bliver helbredt for, men gennem behandlingen lærer at leve med, så du bliver i stand til at leve et godt liv.

Afhængigheden betyder, at du ikke kan tåle at bruge hash eller andre stemningsændrende stoffer inkl. alkohol, og derfor skal holde dig 100 procent fra disse. Samtidig vil du gennem behandlingen erfare, at hashmisbruget hænger sammen med den måde du opfatter og tackler livet på, og at der også der er behov for forandringer. Det er det forløb jeg kan hjælpe dig igennem.

Behandlingen forudsætter at du er afgiftet og en evt. afgiftning (afvænning) skal ske i samarbejde med din læge.